Brugervenlighed

Lad det være sagt med det samme: Jeg går meget op i brugervenlighed! Faktisk så meget at jeg er uenig med de fleste eksperter om hvad brugervenlighed egentlig er.
Jeg har prøvet at finde nogle danske blogs om bruger-venlighed, men google finder stort set kun links til firmaer der reklamerer for at netop de kan levere det brugervenlige blog-system. Pudsigt nok er stort set alle systemer til hjemmesider også super brugervenlige - i hvert fald når producenten selv skal sige det. Det virker tit som om et program bliver brugervenligt, blot af at man sætter et stempel på kassen der siger "brugervenlig!".

Et særlig grelt eksempel var et system der solgte sig som enormt brugervenligt, for eksempel kunne man indsætte en header (et sidehoved) på sin hjemmeside, blot ved at tilføje følgende:

<?php include("header.inc"); ?>

Og det er altså ikke brugervenligt - snarere programmørvenligt.

De fleste programmørerer er så dybt optaget af hvordan computeren fungerer indvendigt, at de næsten ikke kan se programmerne fra brugerens synspunkt. De fleste brugere opfatter bare ikke andet end det der er på skærmen; de tænker f.eks. ikke på at Excel bruger mange flere decimaler i sine beregninger end der bliver vist, de tænker ikke på at der er et væld af programmer og services der sørger for at deres formularer bliver udfyldt når de er på nettet, de tænker slet ikke på client-server arkitektur, cascading style sheets, validerende xml, javascript-versioner eller nogle af alle de andre ting som vi programmører elsker!

Falsk brugervenlighed

Mange har en tendens til at kalde programmer for brugervenlige, så snart de er mulige at bruge, uden at man selv skal ind og rette i programkoden. I min opfattelse grænser det til at omtale et spisested, hvor tjenerne overfuser en hvis man ikke kan udtale retterne korrekt, som "havende en venlig betjening", for trods alt skulle man jo ikke lave maden selv.
En del computerbrugere, især de såkaldte powerusers, synes at lide af en art Stockholmssyndrom, for de bruger enhver lejlighed til at forsvare de umulige programmer - det er som om de tænker "Jeg har haft vildt svært ved at lære det her program at kende, så skal de andre sgu ikke have det for nemt." På den måde minder de lidt om drengene på kostskolen der tæver de nye elever, fordi da de selv var nye, blev de også tævet af de gamle ... Og den dårlige vane føres videre.

En ting er at programmer skal være konsistente, de skal bruge de samme ord overalt i brugerfladen, de skal helst have de samme genvejstaster fra version til version, de skal helst bruge ikoner der er ikonografiske, og ikke ligner små rebusser ... En del af de brugervenlighedseksperter jeg har mødt, har talt meget om hvordan knapper og felter i brugerfladen skal være logisk grupperet, og pænt og ordentligt organiseret. De siger at ord skal være stavet rigtigt, og at farvevalget skal følge computerens standard. Men det opfatter jeg sådan set ikke som brugervenlighed, det opfatter jeg som "overhovedet brugbare". For eksempel finder jeg det umådeligt svært at bruge programmer til komprimering af videofiler, fordi brugerfladen sådan set bare er en grafisk gengivelse af alle de faktorer og parametre man kan indstille i komprimeringsprogrammet selv - det er ikke brugervenligt!

Ægte brugervenlighed

Brugervenligt i min opfattelse, er når programmet hjælper en - ikke nødvendigvis i form af en animeret papirklips der kommer med råd og forslag, men med små subtile hints, for eksempel at disable knapper hvis man ikke kan bruge deres funktioner i øjeblikket, ved aktivt at vise at inputfelter ikke indeholder lovlige værdier, ved at foreslå standardindstillinger, ved at give previews af hvad der vil ske når man vælger en given funktion, og så videre og så videre.
Jeg kan godt lide ideen i "Don't make me think"-filosofien - selvfølgelig skal vi som brugere tænke, men når jeg skriver et dokument så vil jeg hellere tænke over det jeg skriver, end over hvordan i alverden jeg får linjeafstanden mellem afsnit til at blive en anden ...

Og det er dét denne blog kommer til at handle om - de steder hvor jeg ser noget godt, et program der er hjælpsomt, og de steder hvor jeg ser noget forfærdeligt, nemlig et program der er direkte fjendtlig indstillet over for sin bruger (og dem er der stadig alt for mange af).